Follow this blog with bloglovin

Follow FashionOrgy

mandag den 7. maj 2012

FASH GUIDE

FASH GUIDE:
Sådan bli'r du fashionblogger  
Baseret på tendenser hos de fleste danske fashionblogs, har vi lavet denne guide.
Følg disse 5 råd og du har en lovende blogger-karriere i sigte.

  
1. Personligheden 
Du skal helst være en 14-16-årig provinspige.

2. Udstyret
Du skal have udstyret i orden - dette indbefatter selvfølgelig det obligatoriske spejlreflekskamera og en IPhone med Instagram eller andre vintage redigeringsprogrammer.

3. Billederne
Her har du mulighed for at vise dine læsere, hvor dygtig en fotograf du er. Du bruger selvfølgelig dit spejlreflekskamera. Du skal tage billeder af spændende ting fra din hverdag. Dette kan eksempelvis være din nye neglelak fra Chanel, den kaffe du lige har drukket på Café Sommersko eller den smoothie du lige har lavet. Med andre ord: Udelukkende billeder fra de indholdsrige begivenheder, der finder sted i dit liv.

4.  Stederne
Det kræver selvfølgelig at du går alle de rette steder, at du køber tøj de rigtige steder og drikker din chai latte de rigtige steder. Det er klart, at det fedeste og mest undergrund sted du kan sætte dine fødder, er Café Klaptræet. På Klaptræet er der altid, med dets mulighed for både at ryge en smøg (Marlboro Light selvfølgelig) og samtidig drikke en kaffe der er tyndere end din morfars hår, lagt op til hygge.
Når der skal shoppes, er det også vigtigt at kende de rigtige steder! Et godt eksempel er Urban Outfitters. En butik smykket med så umanérligt meget træ og med så mærkelig en lugt, kun kan være cool.

5. Musikken
Man kan ikke være en rigtig modeblogger uden at have forstand på musik. Man skal kende alt det rigtige og altid være med på de nyeste diller. Her skal du ikke være bleg for at eksperimentere lidt. Selv om du normalt kun hører Medina, kan du for eksempel være lidt vovet og dele din unikke og alternative musiksmag med dine læsere. Kings Of Leon er et godt bud. For at vise verden at din musiksmag er både vovet og retro, kan du passende iføre dig en Guns'n'Roses-t-shirt. Det betyder ikke noget, at du ikke ved hvem Guns'n'Roses er. Det ser jo godt ud, og det er trods alt det vigtigste.

Facebook

DDD





9 kommentarer:

  1. jeg elsker det her

    SvarSlet
  2. jeg kan ikke stoppe med at grine, lige meget hvor mange gange jeg læser det!! det så true!! :))

    SvarSlet
  3. Åh gud.... Jeg vil ha mere! Fortsæt endelig bare, for det her er simpelthen for sjovt! Og det er bare så rigtig som noget kan være!

    SvarSlet
  4. Haha, åh hvor er det godt! Selvom jeg føler mig en lille smule ramt af "(Marlboro Light* selvfølgelig)". ;-)
    *Gold!

    SvarSlet
  5. hahaha genialt! :D

    SvarSlet
  6. Helt igennem klasse!!! :) MERE!!

    SvarSlet